Hold- og træningsbeskrivelser

Holdbeskrivelser

Oprettet: Torsdag, 10. april 2019


Vi har i 2019-sæsonen 4 hold på landevejen med faste instruktører. Se instruktører og kontaktinformation for de enkelte hold her.

HOP (Hygge, Oplevelser og Puls) - Heidi

"HOP"  er et hold hvor vi træner styrken så vi bliver hurtige og stærke nok til at kunne køre i et tempo/niveau svarende til hold 3.

Det er vigtig for instruktørerne at holdet kan deltage på Kullen- og Søderåsen ture uden vi skal kæmpe for at gennemføre og i stedet kan nyde turen netop fordi holdet er i god og stærk form.

Styrken opnås ved intervaltræning og bakketræning, med efterfølgende opsamling. 

Har man tidligere kørt med Heidi ved man at hun elsker at finde ruter med bakker :-)

Der vil være styrketest, som vi vil tage løbende, på den samme 7 km. lange rundstrækning så holdet kan se deres egen udvikling hen over sæsonen. Holdet vil øge distance hen over foråret så vi kan komme på nogle langture om lørdagen - gerne med et kulturelt tema.

Følelsen af at nå sin første 100 km eller 150 km er fantastisk - så det kan være et af målene for 2019. MEN VIGTIGST er at der fastholdes hygge og det fantastisk humør som vi havde i 2018 og vi skal have tid til Latté hygge og frokost.

Til forskel fra hold 3 er der pauserne og oplevelserne. HOP står for Hygge Oplevelser Puls Kører tirsdag, torsdag som de andre hold, samt lørdag kl. 9.30


PUF (Puls, oplevelser og fællesskab) - Karón, Kim, Sten og dan

P U F (puls-udvikling-fællesskab) er det der kendetegner hold 3. Pulsen skal op når vi træner. Vi skal udvikle os henover sæsonen såvel distancemæssigt som fartmæssigt. Fællesskabet skal motivere til at den enkelte vedligeholder træningen selvom man ikke deltager i hver træning.

Distancemæssigt kører vi på hverdage 35-50 km og 60-80 km om søndagen.”

Hold 2.5 - Kirsten, Pia og Staal

Holdet er for dem som gerne over sæsonen har som mål at forbedre sine cykelfærdigheder, sin kondition, øge distancen og hastigheden. Så det handler om at prioriterer sin træning, alene eller på holdet. Vi er ikke så meget for at skrive en gennemsnitshastighed, men en vejledende gennemsnitshastighed ved sæsonstart vil være på omkring 25-27 km/t.

Tirsdag; kører vi 50 – 60 km, vi kører samme rute en måned af gangen, hvor vi træner rulleskift, sving og øver at kører tæt sammen som gruppe. Her er også mulig for skiltespurt og små intervaller alt efter instruktørens temperament.

Torsdag; kører vi 50 – 60 km, vi kører en anden rute end om tirsdagen men stadig en måned af gangen. Som om tirsdagen træner vi igen kører færdigheder.

Søndag; kører vi + 80 km, her kører vi primært tur evt. med 1 kaffestop halvvejs. 


Hold 2 - Jan, Lars og Claus

"Form- og teknikforbedring".

Der køres i sagens natur kortere, langsommere end på H1, men hurtigere og længere end på H2,5

En del Hold 2´ere er tilmeldt sommercup, så træningen vil også have blik for dette.

Det overvejes om fælles deltagelse i et motionsløb ligeledes kunne danne mål for den fælles træning

Tirsdag og torsdag kl. 17.30:

Formforbedring - intervaltræning, stram kæde og grundige instruktioner og sikre opsamlinger.

Teknikforbedring - rulleskift, sidevindskørsel, svingteknik og lignende.

Lørdag kl. 9.00:

Køres der ca. 60-75km i adstadigt rulletempo, så der kan snakkes og det sociale dyrkes. Her er alle velkomne fra hold 1, 2 og 2,5.

Søndag kl. 9.00

Der køres variable ruter af 90-100 km. I løbet af sæsonen øges længden sandsynligvis. Der køres med rimelig stramkæde, men altid sådan, at alle kommer med hjem.


Hold 1 - Anders, Kim og Michael T.

Der trænes fast tirsdag, torsdag, lørdag og søndag fra Saaby Cykler i sommerhalvåret midt marts til midt oktober, HUSK altid at sætte ekstra tid af i forhold til Holdsport da kaffestop,  punkteringer og uheld kan medfører forlænget træningstid.

Det er en forudsætning at man ALTID møder op med velholdt cykel, ekstra slange og pumpe (gerne Co2)

Overordnet trænes der med henblik på formforbedring i forhold til SommerCup og Vättern.

Tirsdag og torsdag:

Der køres faste ruter af 75-90km længde, samme rute i perioder af ca. 4 uger. Der er indlagt intervaller på faste rutestykker. Oplyses ved start af interval.

Opsamling sker efter hvert interval, mellem stykkerne tilbage lægges i roligt tempo.

Lørdag:

Køres der ca. 60-75km i adstadigt rulletempo så der kan snakkes og dyrke det sociale, her er alle velkomne fra hold 2 og 2,5

Søndag:

Der køres variable ruter af +100 km (længst i foråret som forberedelse til Vättern)

Der køres med stramkæde, men alligevel så en hold 2er kan være med, hvis de ønsker.

Typisk ingen intervaller, men skiltespurter og måske lidt tempo hjem til Helsingør af Strandvejen.

Slipper man efter Ålsgårde finder man selv hjem. (men hold på, Intervallet/tempo stopper altid ved byskiltet.